Salgs- og leveringsbetingelser for varer på ircgo.com

Produktinformation

På ircgo.com kan du finde relevante oplysninger om vores produkter. For yderligere oplysninger eller spørgsmål er du velkommen til at sende en email til support@ircgo.com.

Priser

De oplyste priser er dagspriser og dermed kun gældende på bestillingsdagen. Du bliver faktureret den pris, der er gældende på bestillingsdagen, såfremt ircgo.com accepterer ordren. Alle priser er incl. moms og fri levering i Danmark, Norge og Sverige. P.t. Kan vi desværre ikke tilbyde at levere til andre lande.

Kampagnekoder

Vi har fra tid til anden kampagner, så hvis du anvender en kampagnekode skal du huske at skrive den ind, før du afslutter din ordre.

Ordreafgivelse

Fremvisningen af varer sammen med en pris på ircgo.com er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre brug af et tilbud. Desuden er din bestilling af varer fra ircgo.com ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til IRC Nordic A/S om at købe varen på de oplyste vilkår og til den oplyste pris. En bindende aftale mellem dig som køber og IRC Nordic A/S som sælger er først indgået, når IRC Nordic A/S ved en ordrebekræftelse accepterer dit tilbud.

Fragt

Alle varer købt i vores web-shop (ircgo.com) leveres gratis i Danmark, Norge og Sverige. P.t. Kan vi desværre ikke tilbyde at levere til andre lande. Der fremsendes e-mail med tracking-oplysninger, når bestillingen er afsendt.

Fortrydelsesret

Du har 14-dages returret på alle produkter købt på ircgo.com. For at gøre brug af returretten, skal du udfylde formularen der findes HER. Varer der returneres skal være forsvarligt emballeret sammen med en kopi af din faktura og afsendes senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du vil returnere varerne. Når IRC Nordic A/S modtager de returnerede varer i ny, eller som-ny, og ubeskadiget stand, tilbagebetaler IRC Nordic A/S varens købspris til dig.
Hvis de returnerede varer har været brug, ud over hvad der skal til for at teste produktet, tages de også retur efter ovenstående regler. Dog med det forbehold, at du hæfter for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at teste den på almindelig vis. I praksis betyder det, at en du eksempelvis gerne må teste produktet, men uden at anvende det i længere tid. Hvis der er sket noget med produktet som forringer dets værdi, er det os, som skal påvise det, og en evt. værdiforringelse fratrækkes købssummen.

Returreglen gælder kun for varer solgt til private – det gælder dermed ikke for varer solgt til virksomheder.
Bemærk! Returfragten betales af kunden – vi modtager ikke varer som returneres UFRANCO eller per efterkrav.

Betaling

Kontooplysninger indtastet ved køb af varer bliver sendt direkte til Nets i krypteret form (via SSL) og det er derfor kun dig og Nets der kan aflæse disse. IRC Nordic A/S ser eller gemmer ingen af disse oplysninger.

Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto på tidspunktet hvor vi afsender dit køb.

Betalingsformer

På ircgo.com kan du betale med Dankort, Visa, American Express, Mastercard og JCB.

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse

Først når du har modtaget de købte IRC-produkter, overgår risikoen for, at varerne går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til dig.

Reklamation

Eventuel reklamation over mangler på leverede IRC-varer skal ske til IRC Nordic A/S senest to måneder efter, at du har opdaget manglen. Der er 24 måneders reklamationsret.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

IRC kan ikke drages til ansvar for produktbeskrivelser og øvrigt IRC-relateret indhold på andre hjemmesider end IRC’s egen (ircgo.com).

IRC Nordic A/S er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at de bestilte varer kommer for sent frem til dig, eller at de bestilte varer lider af mangler, såfremt forsinkelsen eller manglerne skyldes din handling, undladelse eller forhold som ligger uden for IRC’s kontrol (force majoure).

Hjemmesiden ircgo.com drives af:

IRC Nordic A/S
Carolinevej 3
2900 Hellerup

info@ircgo.com
www.ircgo.com

CVR-nr. 34 59 72 43

Tel. +45 70 26 24 46

Forbehold for ændringer

IRC Nordic A/S forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for ircgo.com websitet. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om ændringer og indholdet på denne side.